Sara Sørensen

8/2 Sara Amalie Sørensen

5. marts 1843 – 20. februar 1907

"Sara var ualmindelig dygtig. Hun fødte 15 børn. Alle skolesøgende børn lærte hun at læse og skrive inden første skoledag. Hun tog vare på familien og gårdens drift, når Lars ofte var på farten som sognefoged."

Sara Amalie Sørensen
Sara Amalie Sørensen

Sara Amalie er født på Vindvadet i Elling sogn. Det er en slægtsgård. Gården og familien hedder også Vindbæk. Hendes kælenavn er Malle. Hun er 22 år og ualmindelig køn, da hun bliver gift med Lars. Der bliver taget vel imod dem på Søndersigen og til deres ét års bryllupsdag samler naboerne ind til et ægte Junghans Brothers stueur med 8 dages værk (Eight day and thirty hour).

Sara er født 5. marts 1843 i "Vindvadet", Elling sogn. Lars er født 1. januar 1839 på "Folden", ligeledes Elling sogn.

Sara døde 20. februar 1907, 63 år gammel på Søndersighus i Hallund. Lars var de sidste år på aftægt hos sin søn Emil på Søndersighus og døde der 28. september 1918, 79 år.

Begge ligger på familiegravstedet ved Hallund Kirke sammen med flere af deres børn. Deres grav er registreret som fredet og vedligeholdes af menighedsrådet.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Home

Emil fylder 80 Aar.

Kragen