Når forårets første skrukhøne stolt viste sig på gårdspladsen og præsenterede
sine kyllinger, var der kun to ting, der kunne true dem. Det var gamle mis og
kragen. Gamle mis fik reb om halsen og tøjret. Det var tydeligvis nedværdigende
for den. Den var jo mor til hele gårdens bestand af katte. Den var også den
eneste, der aldrig blev ramt af kattesyge, så gamle mis var værdifuld, men
bundet blev den. Se, det kunne man ikke med kragen. Den holdt til højt oppe i de
store skovtræer vest for gården. Den måtte skydes. Min far havde gevær hængende
i gangen og patroner i skrivebordsskuffen. De blev fundet frem og kragen skudt.
Eller blev den? Det er en meget klog fugl. Det bare syn af et gevær fik den til
at lette. Far skød nok, men resultatet var tvivlsomt. En særlig dag er vigtig at
berette. Som gårdmand gik min far rigtig i seng efter middagsmaden - og fik en
rigtig lur med amtstidende over hovedet som værn mod irriterende fluer. Når han
stod op iført langærmet hvid undertrøje og langbenede hvide underbukser, var det
bedste han vidste at stå en stund ved det åbne vindue og skue udover markerne
mod syd. Den dag, der berettes, ser han en krage i hegnet og det er kyllingetid,
så han henter geværet, lader og lader skuddet gå gennem det åbne vindue - og
minsandten om ikke kragen falder død på græsplænen. Det var bare ikke kragen i
hegnet, men en helt anden krage, der på ulyksalig vis var fløjet lige ind i
kugleregnen. Den beretning blev aldrig glemt og er blevet fortalt og fortalt og
min mor glemte heller aldrig det krudtsvedne vindue.
Kommentarer
Send en kommentar