Emil fylder 80 Aar.

 12.08.1962.

Petra og Emil (Mens de endnu var gårdejere på Søndersiggård)

80-aarig fandt rigelig glæde ved landbruget

I dag fejres forhenværende gaardejer Emil Thomsen, Hallund, af familie og venner

Paa Klokkerholm Hotel samler fhv. gaardejer Emil Thomsen, Hallund, i dag en stor kreds af venner til en festlighed i anledning af hans 80 aars fødselsdag. Venner og bekendte er inviteret gennem annonce. Og de møder frem i stort tal for at fejre Emil Thomsen. Det eneste, der fortæller om, at Emil Thomsen bliver 80 aar, er de hvide lokker og furerne 5i ansigtet. Ellers er det vanskeligt at se.

Jeg har nydt livet i fuldt maal, siger han i en samtale. Jeg har nydt arbejdets glæder, selv om der ogsaa ind imellem kunne være svære stunder. Ja, livet er dejligt. Det er skønt at staa op om morgenen og vide, at man kan klare sig selv.

• Er de født i Hallund?
• Ja, mit fødehjem var Søndersig. Jeg var den yngste af fjorten børn, og jeg var selvskrevet til at være hjemme. Jeg overtog mit hjem i 1911 og drev gaarden, der var paa 39 tdr. land, til jeg var 77 aar. Saa fandt jeg, det var tiden at holde op, og jeg byggede saa huset her i Hallund. Nu passer jeg haven, og det nyder jeg. Roserne og de andre blomster passer min kone, og ellers hjælper vi hinanden med arbejdet. Det er en ret stor have paa omkring 5.000 kvadratalen.

• De lærte tidligt at tage fat? 
• Aah ja. Jeg var vel 6-7 aar, da jeg fik den første opgave. Jeg var “høwerdreng” og skulle sørge for dyrene, der stod i tøjr. Jeg kan huske, da mejeriet blev bygget her i Hallund, og det satte for alvor skub i udviklingen paa egnen. Meget er sket gennem aarene, men opførelsen af dette mejeri fik betydning paa mange andre omraader. Dræningen og merglingen begyndte og en god tid stod foran.

Da jeg overtog gaarden i 1911, var det gode tider for landbruget. Der havde været opgang siden aar 1900. Tiderne blev stabile, og vi kunne næsten beregne, hvordan priserne ville være dag for dag. Saa kom krigen, og landmanden fik store priser for sine varer, og det der betød mere var, at de fik selv lov at beholde pengene.

For mit eget vedkommende betød det, at jeg var i stand til at bygge gaarden op. Jeg manglede aldrig medhjælp dengang. De kom ofte af sig selv og var der 4-5 aar ad gangen. Nogle rejste ind imellem, men kom tit tilbage igen. Først i de sidste aar begyndte det at knibe lidt, og det var ofte daglejere, jeg havde.

Paa højskole med Pedersen-Dalum

I vinterhalvaaret 1905-06 var jeg paa Testrup Højskole. Jeg gik iøvrigt sammen med afdøde forstander J. Pedersen Dalum. Han var en god kammerat og meget hjælpsom. Højskoleopholdet var vel nok de bedste fem maaneder, jeg havde. Den første uge paa højskolen var slem, for det var uvant at sidde paa de haarde træbænke. Den sidste maaned var heller ikke let at komme igennem. Der var ved at komme liv i markerne og så bliver det trælsom for en landmand at sidde inde.

Man skal nyde sit arbejde.

• Var De glad for at være landmand? 
• Det har jeg altid været. Dersom man ikke nyder eller glæder sig over arbejdet, saa er det ikke skønt at have med at gøre. Man skal glæde sig over hver ny dag, og saadan skal det være ved valget af en livsgerning. Jeg blev ved, til jeg var 77 aar, og jeg passede 35 kreaturer og mange svin hver dag alene. Det faldt mig altid let at være landmand, kun paa det sidste kneb det. I dag kan jeg ikke følge med mere. Det hele løber fra mig. Jeg faar min pension, men jeg tog den ikke det første aars tid. For jeg har siden mine barneaar lært at skulle sanke saa meget sammen, saa jeg kunne klare mig selv resten af min tid. Det gælder ikke i dag. Jeg kunne lige saa godt have købt en bil for tyve aar siden og have haft de halve penge.

Mange tillidsposter 

Gennem aarene har der været bud efter Emil Thomsen i samfundets tjeneste. Han har været skorstenssynsmand, i bestyrelsen for mejeri, brugsforening. Hallund Apotek og mange andre bestyrelser. Tilbage er kun posten apoteket, men selv om apoteket ganske vist er solgt, er der endnu arbejde at afslutte.

Emil Thomsen og hustru har tre børn, to piger og en søn. Sønnen er farmaceut i Skanderborg, en datter er gift og bor i Hallund, mens den anden datter bor i England.