Slægten på Søndersiggaard

 

Søndersiggaard

---

Slægten på Søndersiggaard

Table 1
1/1 A Jens Kirk Thomsen (1960-) og   1/1 B Niels Kirk Thomsen (1963-)
2/1 Lars Olav Thomsen (1934-)				2/2 Agnethe Fink Bak (1934-2020)
4/1 Emil Thomsen (1882-1967)		4/2 Petra Christensen (1899-1969)
8/1 Lars Thomsen (1839-1918)	8/2 Sara Amalie Sørensen (1843-1907)

---

Søndersig (udtales lokalt: Saajesi eller Søjesi) er en bebyggelse i Hallund Sogn, Brønderslev Kommune, Nordjyllands Amt.

Søndersigen strækker sig fra Hallund by i nord til Ryå i øst,Vadbæk i vest og til foreningen af Vadbæk og Ryå mod syd. Det er et landbrugsområde og omfatter gårdene Vestergaard, Laden og Søndergaard beliggende vest for landevejen "Ørumvej". Østligere langs vejen "Søndersig" ligger Smedegaard, Nørgaard og Søndersiggaard. Søndersiggård er centralt beliggende på Søndersigen. Før 1950 blev stedet betegnet "Søndersighus". Det er en slægtsgård, der 1866 –1911 tilhørte sognefoged Lars Thomsen og hustru Sara Amalie og 1911 – 1959 tilhørte sønnen Emil Thomsen og hustru Petra. Kilde: Wikipedia - Link

---

1/1A J... (08.03.1960-)

Vor ældste søn

Vor ældste søn er født 08.03.1960, mens vi endnu boede på Møllegade i Skanderborg.

Vor ældste søn arver sin mors musikalske øre og modtager klaverundervisning hjemme og guitarundervisning - først hos barberen i Stilling og derefter hos Peter Nielsen, medlem af de navnkundige Gnags. Det bliver til en kort optræden i Bjerager Band.

Skolegangen startede 1967 i den private Skanderborg Realskole. I 1976 fortsattes på den matematiske linje ved Skanderborg Amtsgymnasium, hvor han bliver student 1979. Derefter følger et par sabbatår. Værnepligten aftjenes i 1980 i Fredericia ved 2. motoriserede infanterikompagni. Immatrikulering ved Odense Universitet sker i 1981 og afsluttes 31.03.1989 med naturvidenskabelig kandidateksamen (cand. scient.) indenfor studieretningen biologi-kemi med speciale i nitrogenfixering. Dette speciale danner udgangspunkt for optagelse på forskeruddannelsen, der afsluttes med en Ph. D. grad i biokemi på en afhandling om “Methodological and Physiological Studies of Microbial Dinitrogen Fixation and Denitrification”, der forsvaredes 19. maj 1994 ved Odense Universitet. Først fra sit 22. år opnås offentlig studiestøtte og studierne finansieres derfor ved ferieafløsning på FDB’s fabrikker i Viby. I gymnasietiden bruges sommerferierne i internationale arbejdslejre og også sabbattiden bruges til rejser. I en varevogn - "Tjaldur" - gik turen sammen med studenterkammerater ned gennem Europa og Nordafrika indtil de måtte vende om i Sahara. Det er senere blevet til mange rejser - Thailand rundt i 1987, delvis off road på motorbike, kongrestur til USA, forretningsrejser til Kinas Heilongjiang og Canton provinser, Hongkong, Djarkarta, Bangkok og nu senest Uganda, Sydafrika og landene i Vestafrika. Sammen med vennerne fra Afrikaturen køber han sejlbåd "Thetis". I syv år er de fire om at eje, pleje og sejle en dejlig folkebåd bygget i træ.

Vor ældste søn er fra 01.04.1991 udviklingschef hos KMC Starch Engineering ApS, Brande - et job, som varer indtil 01.07.1994, hvor aktiviteterne overflyttes til International Starch Institute ApS i Forskerpark Aarhus. Vor ældste søn er direktør i det nystartede selskab og støttes det første år med et stipendium fra Erhvervsfremmestyrelsen. I forbindelse med et generationsskifte overgår ejerskabet til vor ældste søns personlige firma International Starch Holding ApS. Langsomt er virksomheden blev kendt og blevet i stand til at opføre komplette fabriksanlæg for fremstilling af stivelse, glukose og andre afledede produkter. Fabrikkerne er både blevet opført herhjemme og eksporteret til fjerne steder i Asien og Afrika. Jens har udviklet en ny måde for fremstilling af majsstivelse - primary separation - der implementeres i green field projekter i det russiske kornbælte ved Volgograd. I 2020 opstartes NewBIO, den første komplette turnkey majsstivelsefabrik bygget efter den nye måde.

1/1B Niels Kirk Thomsen (24.09.1963-)

1/1B Niels og Cynthia

Niels er født 24.09.1963 som den først fødte i nybyggerkvarteret på Højdedraget i Skanderborg.
Også Niels har arvet moderens musikalitet. Han modtager undervisning i klaverspil hos fru Ernst Jensen og derefter i violinspil hos Melgaard, Skanderborg Musikskole. 

Som 12-aarig tager han tidlig forår prøve som frisvømmer i Skanderborg sø’s iskolde vand, for at blive optaget i Skanderborg Kano- og Kajakklub. Denne klub skulle vise sig at blive et fast tilholdssted mange år frem. Et højdepunkt i kajaksporten for ham og også for klubben bliver hans udtagelse i 1985 til at repræsentere de danske farver ved 1. afdeling af Nations Cup i Portugal. Egentlig er løb og cykling hans bedste idræt, men en knæskade gør det svært for ham at holde sig på toppen . Han er heller ikke mere end 12 år, da han er med på sin første overlevelsestur til Norge, en interesse, der de følgende år, fører til adskillige vildmarksture i Lapland og påaa bjergbestigningskursus i Skotland 1979. Interessen for det udendørs liv viser sig også, da han efter gymnasiet tager arbejde i skoven og senere fra Sportshøjskolen i Aalborg bliver blandt de første fire, der herhjemme får diplom som kystlivredder. Sommerjobs som livredder ved Helsingør og ved Skanderborg sø kommer faktisk til at finansiere hans studier. Niels aftjener værnepligt hos civilforsvaret i Holstebro.

Skolegangen startede 1969 i den private Skanderborg Realskole og fortsatte 1979 paa den matematiske linje ved Skanderborg Amtsgymnasium, hvor der tages studentereksamen 1982. Immatrikulering ved Aarhus Universitet finder sted 1983 efter en sabbatår og afsluttes 14.10.1991 med naturvidenskabelig kandidateksamen (cand. scient.) med hovedfag i biologi og speciale i proteinkemi udført ved Institut for Molekylær Biologi. Det første år omfattede studiet også geologi. Efter Nytår 1992 påbegyndes en forskeruddannelse hos Protein NMR Gruppen på Carlsberg Laboratorium, kemisk afdeling. 18.05.1995 lykkedes det at vise en tredimensional proteinstruktur (neural cell adhesion molecule loop one) paa hvilket hans Ph. D. arbejde "Cell Surface Molecules of the Immonoglobulin Superfamily" kan baseres. Det offentlige forsvar af afhandlingen fandt sted ved Aarhus Universitet 5. december 1996. 

Som free lance skrev Niels algoritmerne til det internethandelssystem for valuta og papirer, som Midas - nu Saxo Bank - har gjort til en formidabel succes.

Niels immigrerede til Californien i 2001. Allerede under sit specialestudium havde Niels udviklet tekniker til analyse af meget store datamængder. Disse tekniker blev udviklet yderligere i årene hos Carlsberg og det blev også vigtige i hans første job i Silicon Valley hos Ciphergen Biosystems, Inc. og med til, at en testmetode for livmoderhalskræft blev godkendt af FDA i 2009 som den første test nogensinde baseret på biomarkører. Forinden havde Ciphergen solgt aktiviteterne til Bio-Rad Laboratories, Inc. I 2008 fulgte Niels med over som videnskabelig medarbejder hos Bio-Rad Laboratories, Hercules, Kalifornien. I 2019 er Niels hos Vivint Solar, Inc. Santa Rosa og har inddraget Google og deres project "SunRoof" i nye anvendelser. Juli 2020 bliver Vivint købt af Sunrun Inc. for $3.2 billion og med over 3GW solanlæg til sammen bliver de dermed større end SolarCity. Det nye selskab har næsten 20.000 medarbejdere og Niels fortsætter uændret som senior data scientist.

Niels bor i Santa Rosa sammen med sin kone Cynthia og sine to børn Thomas og Hanne. Thomas læser computer engineering på Santa Cruz University og Hanne går i Strawberry Elementary (2019)

---

2/1 Lars Olav Thomsen (22.12.1934-)

Nethe, Hanne og Lars Olav

Født på Søndersiggaard 22.12.1934. Mine to søstre var 8 og 12 år ældre, så det var næsten som at være enebarn.
Som eneste søn blev jeg vel opdraget til at overtage gården, men interessen var ikke stor. En fremtid på landet var heller ikke så tillokkende mere, så jeg fik lov at gå i skole. Først i Hallund Skole; så - fra jeg var 9 år - i Østervrå Realskole, hvor jeg fik almindelig forberedelseseksamen (realeksamen) 1950. Skolevejen var lang, og det var den også de næste tre år på matematisk-naturvidenskabelig linje ved Aalborg Katedralskole, hvorfra jeg blev student 1953. Og hvad så? Optagelse på flyvevåbnets pilotskole mislykkedes. 

En halvhjertet optagelse på Ranum Seminarium løb ud i sandet, så det var tilfældighedernes spil, der skaffede mig en plads som discipel på Hundborg Apotek. Jeg blev exam. pharm. i 1956 og cand. pharm. i 1958 fra Danmarks Farmaceutiske Højskole. Derefter ventede 1½ års militærtjeneste ved flyvevåbnet og det meste af tiden gik som ordonnans ved Bunkereskadrillen i Karup. Discipeltiden og en del af studierne var spændende, men på sigt var apoteksarbejdet en kende for trist. Nok engang spillede tilfældigheder ind og mit første job blev som lægebesøger for det svejtsiske medicinalfirma Geigy. Tanken om at skulle rundt nok engang, fik mig efter et par år til at søge ind til FDB’s Kemisk Tekniske fabrik i Viby. 

Det var et interessant arbejde med masser af produktudvikling. FDB red dog ikke den dag, de sadlede, så i 1964 kvittede jeg til fordel for et udviklingsjob hos den nye komét, Karl Kroyer. Det blev en god tid med megen udfordring. Mit område blev udvikling på kontrakt for hvem, der ville betale. Kuriøse løsninger var hævning af skibe med polystyrolkugler og en sælsom metode og apparat for fremstilling af Total Sugar. Det var derfor lidt vemodigt, da Kroyer solgte hovedaktiviteten fra. 

I 1969 får jeg nyt udviklingsjob i Biokemisk afdeling hos Grindstedværket i Brabrand. 15 år bliver det til; først med enzymer, så med projektarbejde (gelatine, gær, gluten, stivelse) og så med oprettelse af ny afdeling for foderadditiver . 

 Da vi rundede de 50 år, valgte jeg at gå på Aarhus Universitet og studere datalogi, matematik og statistik - i tre år på fuld tid - men erhvervsaktivitet tog efterhånden overhånd . Lysten til at prøve den nye lærdom i praksis førte til stiftelsen af Lars Thomsen & Sønner A/S og et arbejde med datalogi og virksomhedsledelse. 

I 1986 stiftedes et datterselskab, KMC Starch Engineering sammen med den danske stivelsesindustri. Vi leverede fire nye fabriksanlæg og tredoblede den danske produktion af kartoffelmel. I 1994 blev selskabet opløst og aktiviteterne videreføres i eget regi fra Forskerpark Aarhus i International Starch Gruppen sammen med drengene. 

I dag (2017) bruges tiden på et nyt firma "New Fuel A/S" dedikeret til introduktion af biomethanol for anvendelse i transportsektoren. Fremstilling af methanol foregår indtil videre hos Statoil Methanol ANS på Tjeldbergodden i Norge og bio-komponenten udgøres af dansk biogas. Der er fremstillet flere tusinde tons biomethanol på denne måde (2019).

Alt dette er beskrevet nøjere i "Erindringer" - link
 

2/2 Agnethe Fink Bach (30.04.1934-19.04.2020)

Nethe er født 30.04.1934 i Hundborg som den yngste af fem søskende. Bopæl 1995: Højdedraget 3 i Skanderborg.
I hjemmet boede også farmor en tid. Hun kunne karte og spinde. Nethe var kun lillepigen, men dog den eneste, der havde lyst til at lære Bedste kunsten efter, og denne kunst er i dag hendes bedste husflid. Senere fik hun også lært at sy og blev udlært syerske med egen systue. Ind i mellem er der blevet plads til meget musik. Et perfekt gehør, en sikker rytmesans og regelmæssig musikundervisning fra 1943 til 1951 gjorde hende til en fremragende pianist. Som 14-aarig debuterede hun i Hundborg Trio, efterspurgt over hele Thy. Efter bedste Grundtvigiansk tankegang startede skolen i den private Hundborg Friskole, fulgt op med elevophold på Snoghøj Gymnastikhøjskole og som elev og lærerinde ved Støvring Højskole i gymnastik, folkedans og syning. 

I fritiden samlede hun det ene hold elitegymnaster efter det andet og turnerede med de flotte gymnastikpiger. Ikke sært, at hun i dag kan samle 80 gymnaster hver uge for “Ældre i Bevægelse” . Fagmetodiske kurser i pædagogik, undervisningsteknik, syning, gymnastik m.m. skal tælles i snese.
Meget tidligt udviklede hun et enestående tilskæringssystem og en dertil hørende undervisningsmetode. Denne teknik blev kærnen i voksenundervisning i husmoderforeninger og undervisning af kjolesyningslærere landet over. 

I 1964 tiltrædes en stilling som fagkonsulent i Skanderborg Amt og Aarhus Amt . Vi havde forberedt det således, at vi frit kunne omstille os, når vi rundede de 50 år. Nethe valgte at forlade Aarhus Amt og blev i 1986 skoleleder på landets største skole for voksenundervisning, FOF i Aarhus. Det var en spændende udfordring og da hun i 1995 gik på efterløn, var det fra en skole i vækst med mange nye tiltag. Således oprettede hun daghøjskoler i Aarhus for bevægelseshæmmede og for psykisk hæmmede samt kunstskole for handicappede og i Randers Lilleskolen for Voksne. Desuden var hun med ved stiftelsen af Randers Afspændingsseminarium og af Håndarbejdsseminariet tilknyttet Skals Håndarbejdshøjskole. Gennem et kærkomment hverv som medlem af bestyrelserne for de to seminarier prægedes udviklingen i voksenundervisning og læreruddannelserne. 

Nethe tager fortsat på skiferie i Norge, cykler, roer, svømmer, går til gymnastik, syr, spinder og væver, starter studiekreds og så fremdeles - ingen færdighed får lov at gå til spilde. I 1996 indvælges Agnethe i Skanderborg Kommunes ældreråd og bliver få år senere dets formand. Nethe genoptager fordums færdigheder som frivillig gymnastikinstruktør for kæmpehold i "Ældre i Bevægelse" og på det seneste også om frivillig spillelærerinde for en enkelt elev.

Nekrolog indrykket i Ugebladet Skanderborg:

Agnethe Fink Thomsen er sovet ind efter et langt og virksomt liv. †Søndag 19. April 2020.

Unge piger i den halve by fik lært at klippe og sy deres eget tøj hos Agnethe i Skanderborg Ungdomsskole.

Senere lærte hun mange at kende som senior i roklubben, hvor hun sluttede som en skattet afløser på morgenholdet.

Med unge år på Snoghøj Gymnastikhøjskole som ballast blev hun frivillig instruktør for Ældre i Bevægelse. Hendes talent for at sætte musik og øvelser sammen var medrivende. Det fik deltagerantallet til at vokse år for år på vej mod hundrede gymnaster – det største gymnastikhold i byens historie.

Da Karen Jespersen fik indført ældreråd i alle kommuner, stemte naboer på Højdedraget, rokammerater og gymnaster hende ind. Byens første ældreråd konstituerede sig med Agnethe som sekretær. Agnethe fik indført faste møder med byens ældreklubber. Det gav en givtig gensidig udveksling af tanker og oplysninger. Tolv år blev det til og de sidste som rådets formand.

Agnethe har holdt diamantbryllup med sin ungdomskæreste. To velbegavede drenge fik de – Niels, bosat i Californien og Jens, lige nu i Rusland i arbejds medfør.

Når det igen bliver muligt for familien at samles, vil Agnethe få en maritim bisættelse på det åbne hav, som blev så stor en del af hendes liv.

Mindehæfte for Agnethe - Blog

---

4/1 Emil Thomsen (1882-1967)

4/1 Emil Thomsen er født 12.08.1982 på Søndersiggaard i Hallund sogn. Hans mor lærer ham at læse, ellers får han kun den skolegang, der kan gives i Hallund skole. Vinteren 1905/06 kommer han dog på Testrup Højskole, og det får en stor betydning for ham. Der er utrolig megen fattigdom rundt om i samfundet og far er fast besluttet på, at skal han have kone og børn, så vil han kunne sørge godt for dem. I 1911 overtager han gården og bedstefar går på aftægt. Emils søster Jane fører hus. Han begynder at forny bygningerne og der bliver købt mere jord til ejendommen, så den kommer op på 39 tdr. land. I 1919 sætter han nyt stuehus (Raaling) med tre skorstene. Der bliver indlagt vandkloset - noget ganske nyt på landet - og få år senere indlægges strøm . Nu mener han at kunne forsørge en familie og frier til Petra. De har kendt hinanden fra hun var en lille pige. 

Ved en fest i anledning af hendes søster Kathrines (forestående) giftermål med Emils broder Thomas var højskoleelev Emil naturligvis med og den lille Petra på seks var så glad for at sidde hos Emil. Da morfar Peder spøgende spørger, om ikke han kan afsætte en datter også til Emil - nu de er i gang. Jo, men så skal det være den lille her, svarede min far.  Det fik dog vente lidt, men så blev de også et flot par. Far var glad for livet som landmand, selvom det blev drøjt til sidst. Far ville nemlig ikke opgive driften af gården, førend jeg som den yngste var sikkert i vej, så først, da jeg fik min kandidateksamen, giver han gården fra sig, 77 år gammel, og de flytter til Hallund for at bo på deres gamle dage. Emil var paalidelig som et urværk. Han var venstremand og kun ivre sig i en politisk diskussion, saa han slog i bordet, men ellers var det eftertænksomhed og retskaffenhed, der prægede hans optræden.

Far havde set så megen fattigdom, at han havde lovet sig selv ikke at gifte sig, førend han kunne forsørge en familie. Det må man i sandhed sige, at han kunne, da han omsider blev gift. Der var tilkøbt jordtilliggender, avlsbygninger sat i stand og der var opført en helt ny rødstens rolling (stuehus) med tre skorstene. Huset havde store lyse vinduer, højt til loftet og masser af plads. Far undskyldte undertiden sin ekstravagance med de dårlige boligforhold i det gamle stuehus - boligforhold som kunne have bidraget til fire søskendes død af tuberkulose.

Hans søster Jane havde ført hus for ham og havde som den første tage det nye stuehus i besiddelse. Far fulgte først efter, da den daværende dyrlæge havde sagt, at det ikke sømmede sig for ham at blive boende på kammeret over stalden.

Livet paa Søndersiggaard. Da mor flyttede ind, havde Jane ikke til sinds at give noget fra sig og mor blev henvist til stuen. Mor fik hurtigt nok af at brodere dagen lang og måtte endnu engang give far et skub for at få ham til at tage affære - det var Jane eller hende. Der var ikke plads til to fruer i samme hus.

Jane blev afsat til Studstrup Mølle i Sindal og mor tog over. Som det første afskaffede hun skikken med at spise af samme tallerken og fik indført ny bordskik med tallerkner og spisebestik. Far var med på det hele. Der blev indlagt elektrisk strøm og vand og der blev indrettet et badeværelse. Der blev anskaffet elektrisk vaskemaskine, vridemaskine og vaskecentrifuge. Senere fulgte telefon og andre nymodens ting - og gerne som de første i sognet. Den økonomiske nedtur for landbruget i trediverne satte en stopper for udfoldelser af luksusbetonet art. Det satte dog ikke en stopper for mors initiativer til fornyelse. Jeg husker fascinationen som dreng, når jeg fulgte med i henkogning af kød og urter og anvendelse af glastermometer til kontrol af rette temperatur ved damplukning af konserves og over den nye frysekonservering af mad - en teknik mor tog i brug, så snart muligheden gaves. Dagligdagens praktiske udfordringer var en kilde til ligeså mange praktiske løsninger.

Avisartikel (formentlig i Vendsyssel Tidende) om de 80 år:

80‑aarig fandt rigelig glæde ved landbruget

I dag fejres forhenværende gårdejer Emil Thomsen, Hallund, af familie og venner

Paa Klokkerholm Hotel samler fhv. gårdejer Emil Thomsen, Hallund, i dag en stor kreds af venner til en festlighed i anled­ning af hans 80 års fødselsdag. Venner og bekendte er invi­teret gennem annonce. Og de møder frem i stort tal for at fejre Emil Thomsen. Det eneste, der fortæller om, at Emil Thomsen bliver 80 år, er de hvide lokker og furerne i ansigtet. Ellers er det vanskeligt at se.

‑ Jeg har nydt livet i fuldt mål, siger han i en samtale. Jeg har nydt arbejdets glæder, selv om der også ind imellem kunne være svære stunder. Ja, livet er dejligt. Det er skønt at stå op om morgenen og vide, at man kan klare sig selv.

‑ Er De født i Hallund?

‑ Ja, mit fødehjem var Sønder­sig. Jeg var den yngste af fjor­ten børn, og jeg var selvskrevet til at være hjemme. Jeg overtog mit hjem i 1911 og drev gården, der var paa 39 tdr. land, til jeg var 77 år. Så fandt jeg, det var tiden at holde op, og jeg byg­gede så huset her i Hallund. Nu passer jeg haven, og det nyder jeg. Roserne og de andre blom­ster passer min kone, og ellers hjælper vi hinanden med arbej­det. Det er en ret stor have paa omkring 5.000 kvadratalen.

‑ De lærte tidligt at tage fat?

‑ Åh ja. Jeg var vel 6‑7 år, da jeg fik den første op­gave. Jeg var "høwerdreng" og skulle sørge for dyrene, der stod i tøjr. Jeg kan huske, da mejeriet blev bygget her i Hallund, og det satte for alvor skub i udviklingen på egnen. Meget er sket gennem årene, men opførelsen af dette mejeri fik betydning på mange andre områder. Dræningen og merglingen begyndte, og en god tid stod foran.

Da jeg overtog gården i 1911,var det gode tider for landbru­get. Der havde været opgang si­den år 1900. Tiderne blev stabile. og vi kunne næsten beregne, hvordan priserne ville være dag for dag. Så kom krigen, og land­manden fik store priser for sine varer, og det, der betød mere var, at de fik selv lov at beholde pen­gene. For mit eget vedkommende betød det, at jeg var i stand til at bygge gården op. Jeg mangle­de aldrig medhjælp dengang. De kom ofte af sig selv og var der 4‑5 år ad gangen. Nogle rejste ind imellem, men kom tit tilbage igen. Først i de sidste år be­gyndte det at knibe lidt, og det var ofte daglejere, jeg havde.

Paa højskole med Pedersen‑Dalum

I vinterhalvåret 1905‑06 var jeg på Testrup Højskole. Jeg gik i øvrigt sammen med afdøde for­stander J. Pedersen Dalum. Han var en god kammerat og meget hjælpsom. Højskoleopholdet var vel nok de bedste fem måneder, jeg havde. Den første uge på højskolen var slem, for det var uvant at sidde paa de hårde træ­bænke. Den sidste måned var heller ikke let at komme igen­nem. Der var ved at komme liv i markerne, og så blev det træl­somt for en landmand at være inde.

Man skal nyde sit arbejde

‑ Var De glad ved at være land­mand?

‑ Det har jeg altid været. Der­som man ikke nyder eller glæder sig over arbejdet, så er det ikke skønt at have med at gøre. Man skal glæde sig over hver ny dag og sådan skal det være ved val­get af en livsgerning. Jeg blev ved, til jeg var 77 år, og jeg pas­sede 35 kreaturer og mange svin hver dag alene. Det faldt mig altid let at være landmand, kun på det sidste kneb det. I dag kan jeg ikke følge med mere. Det hele løber fra mig. Jeg får min pension, men jeg tog den ikke det første års tid. For jeg har siden mine barneår lært at skulle sanke så meget sammen, så jeg kunne klare mig selv resten af min tid. Det gælder ikke i dag. Jeg kunne lige så godt have købt en bil for tyve år siden og have haft de halve penge.

Mange tillidsposter

Gennem årene har der været bud efter Emil Thomsen i sam­fundets tjeneste. Han har været skorstenssynsmand, i bestyrelsen for mejeri, brugsforening, Hal­lund Apotek og mange andre be­styrelser. Tilbage er kun posten apoteket, men selv om apoteket ganske vist er solgt, er der endnu arbejde at afslutte.

Emil Thomsen og hustru har tre børn, to piger og en søn. Sønnen er farmaceut i Skanderborg, en datter er gift og bor i Hallund, mens den anden datter bor i England

4/2 Petra Christensen  (1899-1969)

Petra og Emil

4/2 Petra Christensen er født 14.06.1899 på Nørgaard i Lehm. Hun mener selv, at hun fik en god opdragelse, skønt noget streng. I modsætning til hendes søstre, der alle kom ud som husbestyrerinder og derved fandt deres ægtemænd, så gik min mor hjemme, indtil far friede til hende en sommerdag paa dyrskuet i Brønderslev.

Faster Jane var ikke meget for at skulle afgive plads, og ville gerne have mor installeret i stuerne med broderi og lignende, men det gik ikke og Jane måtte fortrække fra gården. Da mor rykkede ind på Søndersiggård, spiste man stadig af samme fad. Hver havde en personlig ske og kniv. (Min fars ske var af horn og han brugte den og kun den fra han var dreng og til den sorgens dag, som jeg endnu husker, hvor den blev slidt igennem.) Der blev meget at se til og ændre. Far og mor have gennemført arbejdsdeling. Hun var enerådende i hus og have og far i stald og mark - opgaver de hver især var opdraget og uddannet til at klare. Børnene var fælles ansvar og jeg erindrer ingen uenighed dem imellem. Mor var meget teknisk interesseret og hjemmet bar præg af hendes mange arrangementer. Hun kunne blive så opslugt deraf, at det hændte hun glemte alt omkring sig. Hun klarede sår og sygdom og tog sig af det sociale på gården, men verdenen udenfor - politik og nabosnak - interesserede hende kun lidt.

Romance og ægteskab med Emil. 

For Petra blev starten paa voksenlivet mere romantisk og farbror Thomas har fortalt herom. Far og mor havde kendt hinanden siden mor var syv og far var fireogtyve. Moster Kathrine (8/3b) og farbror Thomas (8/1e) var i 1907 blevet gift på Damsgaard. Morfar Peder (8/3) spurgte ved den lejlighed spøgefuldt far, om han ikke også kunne afsætte en datter til ham. I følge overleveringen svarede far, at det i såfald skulle være den lille Petra, der som så ofte før havde sat sig til rette på fars knæ for at få en "Ride Ranke". På et tidspunkt mange år senere - stadig i følge farbror Thomas - havde far en aften fulgt mor hjem. Han må have luftet nogle planer som mor også må have syntes om, for da der ikke rigtig skete mere, beklagede mor sig til sin søster Kathrine. Kathrine bragte beklagelserne videre til farbror Thomas, der spændte for og agede til Søndersiggaard. Her bebrejdede han sin bror Emil og ordene skulle være faldet så her "Hvad er du for en karl, der lover unge piger baade det ene og andet og saa ikke gør noget ved det". Med forbehold for ordlyden, så var virkningen, at far tog sig sammen. Han fik friet og fik et ja, der blev begyndelsen paa et langt og lykkeligt ægteskab.

Som den yngste af Peder og Sines børn var mor's opvækst mildere og familiens deroute havde ikke sat sig spor hos hende. Med en romance og et standsmæssigt giftermaal som start på voksenlivet kunne hun i fuldt mål videreføre fordums idealer. Hvor var hun dygtig, mor.

---

8/1 Lars Thomsen (1839-1918)

8/1 Lars er født på Folden, der ligger tæt ved Vindvadet. Det er også en slægtsgård og mange i slægten har navn efter gården. Lars har sejlet vidt omkring på de store have. Da han kommer hjem fra krigen, bliver han gift med Malle, og de køber Søndersiggaard i Hallund, hvor de bor til deres dages ende.
Lars Thomsen & Sara Amalie Sørensen (8/1 & 8/2) er begge født på landet i Elling sogn. De blev gift i Voer 23. juni 1865. Da var Lars næsten lige vendt hjem fra krigen i 1864. Han havde deltaget som mariner på Rolf Krake og oplevet en træfning til søs - så voldsom, at hans sidemand blev dræbt. Hans indsats blev belønnet med fortjenstmedalje. Søren Andreas (farbror Anthons søn) mener at Lars også gjorde tjeneste på fregatten Jylland og erindrer en avisartikel fra 1914 herom. Selv var Lars meget lidt for at fortælle om sin tid i marinen. Som sømænd havde for skik, gik Lars med guldring i øret, så der altid var til betaling for den sidste sejlads.

Sara var smuk og meget ombejlet - så ombejlet, at hun kunne stille krav til Lars for at gifte sig med ham - krav om, at Lars opgav søen og slog sig ned inde i landet. Lars og Sara bosatte sig på Søndersigen ved Hallund i Vendsyssel. Stedet hed dengang "Søndersighus" og var paa 28 td. og hartkorn 2 td. Både i Saras og Lars’s familie havde der været sognefogeder og strandfogeder så langt tilbage nogen kunne huske, så det var meget naturligt at bede Lars blive sogenefoged, da de kom til Søndersigen. Sara var ikke alene køn, men også en dygtig husmoder - far berømmede ofte hendes dygtighed. Sara er et kønt navn, men hun blev i det daglige kaldt Malle. Da der senere kommer endnu en Amalie, blev det til Store Malle. Det er givetvis hendes store fortjeneste, at børnene kom godt i vej. Hver og een lærte hun dem at læse inden de kom i skole.

Lars havde mange jern i ilden og var sjældent hjemme. Han var sognefoged, lægdsmand, formand for sognevurderingsmænd til den alm. brandforsikring for landbruget hverv, der bragte ham vidt om i landsdelen. Han holdt af at læse , var en god fortæller og i det hele ret så beleven. Han så livet fra den lyse side. Det var sikkert ikke uden grund, det netop blev ham, der fik enkedronningen til bords ved den store veteranfest paa slottet i 1914 og holdt tale for hende. (Til Laura fortalte han om begivenheden. Han havde sagt til enkedronningen, at hun holdt sig godt - "men det ment a en - det mente jeg ikke" betroede han Laura).

Han blev ogsaa udnævnt til dannebrogsmand 11. jan.1905. En sådan udadvendthed har sikkert givet Sara des mere at se til derhjemme, og travlt havde hun fjorten børn havde de foruden et par plejebørn. Flere af børnene døde alt for tidligt af tuberkulose, men Ane, Laura, Jane, Sine, Amalie, Thomas, Anthon og Emil blev alle meget gamle og stiftede familie. 20.06.1918 er der en stor afskedsfest for Lars på Hallund Kro til hvilken lejlighed, der blev skrevet en sang -link. Fire måneder senere døde Lars 25.10.1918. Det sidste han sagde til lægen var "Det er no do ska vise hva do duer te."

Notits i Vendsyssel Tidende januar 1955: "Hjørring 25. Januar 1905. Den 1. Januar havde Husejer Lars Thomsen, Hallund, været Sognefoged i 25 Aar, i hvilken Anledning han (11.01.1905) blev benådet med Dannebrogsmændenes Hæderstegn. Til Ære for Jubilaren var der i Gaar arrangeret en Festlighed i Flauenskjold Kro".

8/2 Sara Amalie Sørensen (1843-1907)

Sara Amalie er født på Vindvadet i Elling sogn. Det er en slægtsgård. Gården og familien hedder også Vindbæk. Hendes kælenavn er Malle. Hun er er 22 år, da hun bliver gift med Lars. Der bliver taget vel imod dem på Søndersigen og til deres eet års bryllupsdag samler naboerne ind til et ægte Junghans Brothers stueur med 8 dages værk (Eight day and thirty hour).

Sara er født 5. marts 1843 i "Vindvadet", Elling sogn. Lars er født 1. januar 1839 på "Folden", ligeledes Elling sogn. Sara døde 20. januar 1907, 63 år på Søndersighus i Hallund. Lars var de sidste år på aftægt hos sin søn Emil paa Søndersighus og døde der 28. september 1918, 79 år. Begge ligger på familiegravstedet ved Hallund Kirke sammen med flere af deres børn. Deres grav er registreret som fredet og vedligeholdes af menigshedsrådet.