Malle
Malle
8/1f.a Laura Amalie Sine Sørine (01.09.1999), gift 05.03.1922 med 8/3g chauffør Johan Christensen (19.07.1996). Birkerød.
Kusine Malle er opkaldt efter min bedstemor med kælenavnet Malle (8/2 Sara
Amalie Sørensen (1843-1907)). Malles mor er min faster Laura.
8/1f Laura Christiana (02.06.1875-15.04.1967) gift 10.02.1899 med Chr.
Johannes Christensen (31.08.1876-1943). Skilt.
Faster Laura er blevet dårlig gift og hendes mand er så voldelig, at hun må
flytte hjem til hendes forældre - mine bedsteforældre - på Søndersiggård og
hun bliver skilt. Hun flytter hjem med alle 9 børn, hvor Malle er den ældste.
Hun bliver selvfølgelig kaldt Bette Malle og min bedstemor bliver så kaldt
Stur Malle.
|
|
Fra ventre: Ukendt voksen, ukendt voksen, pigen med briller er Malles
datter, der også bliver kaldt Malle
(Malle 8/1f.a.c Amalie Christensen (1925-)), pigen ved siden af
er Paula ( 8/1f.a.b Paula Amalie), Bag Paula ses morbror Johan,
gift med Malle. Den unge kvinde med hat ved jeg ikke hvem er, men næst
bagved er min kusine Malle gift med Johan. Næst efter bagerst står
morbror Jørgen
(8/3f Jørgen (14.03.1895-aug. 1938). Begravet i Tolstrup.
Mejeriejer.). Længst til højre er min morfar Peder. Billedet kan været taget ca.
1935. |
|
| Morbror Jørgen |
Morbror Johan og kusine Malle i Birkerød bliver et af de steder min mor sender
mig på sommerferie hos. Jeg syntes det var spændende, fordi Birkerød var jo en
by større end noget, jeg havde set. Deres piger er lidt for store til at lege
med med mig, men den lille Malle kommer jeg dog i snak med. Hun bliver
bankuddannet og gifter sig med en anden pige - noget vi ikke havde oplevet før
i vor familie.
Kusine Malle ringer til mig en dag. Hun er blevet meget syg og vil gerne
fortælle om det dejlige hjem hun fik på Søndersiggaard, da hendes mor blev
skilt og måtte flytte hjem. Hun fortalte, hvorledes bedstemor - hende jeg
kalder Sara - men som faktisk blev kaldt Malle, hvorledes hun sørgede for alt
derinde, hvorledes alle børnene, også hun, fik lært at læse og skrive inden de
kom i skole, så de bedre kunne følge med. Hun har aldrig oplevet et dygtigere
menneske end min bedstemor, dygtig til alt med børnene, med husførelsen, et
fantastisk kvinde fortalte hun. Lars, min bedstefar var ofte hjemmefra i
embeds medfør og så klarede Sara også driften af det derude.
|
| Morbror Johan |
Søren
8/1f.e Søren Michael Amandus Christensen (14.09.1906) gift med Martha
Margrethe Kristensen. Skibskaptajn. Aabyhøj.
Fætter Søren og Martha bliver endnu et af de steder min mor sender mig på
sommerferie hos. De boede i Aabyhøj. Det var lidt anderledes fordi de har to
piger og den ene Alice (8/1f.e.b Alice (24.10.1934)) er
jævnaldrende med mig og så har de en søn, Paul Georg tre år yngre end mig.
Det var også lidt anderledes, fordi fætter Søren tog mig med ud at sejle -
undertiden et par uger. Han sejlede gods fra by til by og skibet var ikke
stort og besætningen begrænsede sig til en enkelt sømand, en færing. Han bød
mig på Mattak til at tygge på. Det er hvalhud og smager af fordærvet levertran
- jeg kan smage det endnu. Nu og da gav han mig lov til at styre. Det undrede
mig, at hver gang kom fætter Søren på dæk. Så fandt jeg ud af, at Søren havde
et sladrekompas over sin køje.
Fætter Søren har oplevet meget til søs. Han har kuldsejlet med sejlskib og
reddet ind til den svenske skærgaard af svenske livreddere - folk han holdt
forbindelsen med. Han blev minesprængt i Kattegat efter krigen.
Fætter Søren var jo vokset op på Søndersiggaard ligesom hans søster Malle og
også jeg og han satte overordentlig pris på min far. Han sagde ofte, at det
var min far, der fik ham overtalt til at gennemføre styrmandsskolen på et
tidspunkt hvor han mest af alt havde lyst til at opgive og bare blive gift med
Martha.
Alice og jeg er jævnaldrende og glade for hinanden. Engang var vi på ferie
sammen i Bournemouth hos min storsøster Ruth. Alice er med til min
studenterfest på Søndersiggaard, men så taber vi forbindelsen. Det samme med
storesøsteren Tove og lillebroderen Paul Georg. Han bliver gift med fætter
Thomas's datter Sonja (8/1e.c.a Sonja Damsgaard), hvilket jeg i
sin tid noterede mig med en vis fortrydelse.
Fars familie
Man har ord for søskendebørn (fætre og kusiner) og for deres børn igen -
næstsøskendebørn. Det englænderne kalder second cousin. Relationen til mine
mange jævnaldrende fætres og kusiners børn hedder ikke noget. Der mangler et
slægtled på min side i at vi bliver næstsøskendebørn. Dem traf jeg flere af
til faster Anes 80 års fødselsdag. Det er min næstældste fætter, Lars
Christian, der arrangerer festen - formentlig på Lerbækgården.
8/1c.b Lars Christian Pedersen (11.04.1900-1988) gift 18.01.1930 med Elly
Brøgger Obsen (16.04.1906-1989). Grdj. "Lerbækgaard",
Albertslund.
Jeg er 15½ og husker især hans børn, tvillingerne Anna Grethe
(8/1c.b.d Anna Grethe (20.02.1935)) og Jenny Marie
(8/1c.b.e Jenny Marie (21.02.1935)). De er jævnaldrende, men de bor
for langt væk til at vi kan udbygge forbindelsen. Deres ældre bror Carl Ove
og hans kone Lone besøger os dog og overnatter her på Højdedraget.
(8/1c.b.a Carl Ove Pedersen (31.03.1932) gift 14.05.1960 med
barneplejerske Lone Schnieber (11.01.1936-2004). Gdrj. Hedehusene).
|
| Fra venstre: Min far Emil, faster Laura, faster Jane, faster Ane, faster Amalie og farbror Thomas. Farbror Anton er ikke med, hvorfor vides ikke. Billedet er taget i 1950 til faster Ane's 80 års fødselsdag. |
Det var aldrig hos min fars familie, jeg kom på ferie - kun hos min mors
familie.
Jeg ville ellers gerne have været hos faster Jane - hun kom så utroligt meget
hjem til os. Søndersiggaard blev midtpunkt for en stor familie med ganske
tætte bånd. Da mine forældre fraflytter Søndersiggaard og Nethe og jeg ikke
tager over, forsvinder dermed også familiens samlingspunkt. Hele min forældres
generation er nu borte og med dem alle deres børn - ud af et halvhundrede
fætre og kusiner er jeg den eneste der i dag (2021) er tilbage. Alle er væk.
Også fætre og kusiners børn har det toldet af eller forbindelsen er gået tabt.
Kusine Ellens søn, farbror Anthons dattersøn Lars er den eneste jeg har
kontakt til i dag og som husker livet i Vendsyssel. Det er ikke blot
menneskene, der er borte. Det er en hel æra, der er forsvundet med dem.
Sørgmodigt.
Kommentarer
Send en kommentar