Lars Thomsen
8/1 Lars Thomsen
"Sara var ualmindelig dygtig. Hun fødte 15 børn. Alle skolesøgende børn lærte hun at læse og skrive inden første skoledag. Hun tog vare på familien og gårdens drift, når Lars ofte var på farten som sognefoged."
8/1 Lars Thomsen (1839-1918)
8/1 Lars er født på Folden, der ligger tæt ved Vindvadet. Det er også en slægtsgård og mange i slægten har navn efter gården. Lars har sejlet vidt omkring på de store have. Da han kommer hjem fra krigen, bliver han gift med Malle, og de køber Søndersiggaard i Hallund, hvor de bor til deres dages ende.
Lars Thomsen & Sara Amalie Sørensen (8/1 & 8/2) er begge født på landet i Elling sogn. De blev gift i Voer 23. juni 1865. Da var Lars næsten lige vendt hjem fra krigen i 1864. Han havde deltaget som mariner på Rolf Krake og oplevet en træfning til søs - så voldsom, at hans sidemand blev dræbt. Hans indsats blev belønnet med fortjenstmedalje. Søren Andreas (farbror Anthons søn) mener at Lars også gjorde tjeneste på fregatten Jylland og erindrer en avisartikel fra 1914 herom. Selv var Lars meget lidt for at fortælle om sin tid i marinen. Som sømænd havde for skik, gik Lars med guldring i øret, så der altid var til betaling for den sidste sejlads.
Sara var smuk og meget ombejlet - så ombejlet, at hun kunne stille krav til Lars for at gifte sig med ham - krav om, at Lars opgav søen og slog sig ned inde i landet. Lars og Sara bosatte sig på Søndersigen ved Hallund i Vendsyssel. Stedet hed dengang "Søndersighus" og var paa 28 td. og hartkorn 2 td. Både i Saras og Lars’s familie havde der været sognefogeder og strandfogeder så langt tilbage nogen kunne huske, så det var meget naturligt at bede Lars blive sognefoged, da de kom til Søndersigen. Sara var ikke alene køn, men også en dygtig husmoder - far berømmede ofte hendes dygtighed. Sara er et kønt navn, men hun blev i det daglige kaldt Malle. Da der senere kommer endnu en Amalie, blev det til Store Malle. Det er givetvis hendes store fortjeneste, at børnene kom godt i vej. Hver og een lærte hun dem at læse inden de kom i skole.
Lars havde mange jern i ilden og var sjældent hjemme. Han var sognefoged, lægdsmand, formand for sognevurderingsmænd til den alm. brandforsikring for landbruget hverv, der bragte ham vidt om i landsdelen. Han holdt af at læse , var en god fortæller og i det hele ret så beleven. Han så livet fra den lyse side. Det var sikkert ikke uden grund, det netop blev ham, der fik enkedronningen til bords ved den store veteranfest paa slottet i 1914 og holdt tale for hende. (Til Laura fortalte han om begivenheden. Han havde sagt til enkedronningen, at hun holdt sig godt - "men det ment a en (det mente jeg ikke)" betroede han Laura).
Han blev ogsaa udnævnt til dannebrogsmand 11. jan.1905. En sådan udadvendthed har sikkert givet Sara des mere at se til derhjemme, og travlt havde hun fjorten børn havde de foruden et par plejebørn. Flere af børnene døde alt for tidligt af tuberkulose, men Ane, Laura, Jane, Sine, Amalie, Thomas, Anthon og Emil blev alle meget gamle og stiftede familie. 20.06.1918 er der en stor afskedsfest for Lars på Hallund Kro til hvilken lejlighed, der blev skrevet en sang -link. Fire måneder senere døde Lars 25.10.1918. Det sidste han sagde til lægen var "Det er no do ska vise hva do duer te."
Notits i Vendsyssel Tidende januar 1955: "Hjørring 25. Januar 1905. Den 1. Januar havde Husejer Lars Thomsen, Hallund, været Sognefoged i 25 Aar, i hvilken Anledning han (11.01.1905) blev benådet med Dannebrogsmændenes Hæderstegn. Til Ære for Jubilaren var der i Gaar arrangeret en Festlighed i Flauenskjold Kro".
Kommentarer
Send en kommentar